Vi tilbyder hvert år studerende og kandidater muligheder for at arbejde med og udvikle sig i interessante projekter verden over. De fleste af KONE's praktikpladser kræver forudgående forretnings-, teknik-, it- eller jurastudier, men der findes også pladser til studerende fra andre fagområder.
Forudsætninger for praktikpladser
KONE's International Trainee Program (ITP) er beregnet for universitetsstuderende, som er mindst halvvejs gennem deres studier. Gode engelskfærdigheder er et krav for en International Trainee. Du skal i de fleste tilfælde også være bekendt med værtslandets sprog. Programmet byder på interessante udfordringer, og du lærer KONE at kende som en global virksomhed. ITP er også et fremragende springbræt til en karriere i KONE.
Praktiske forhold
Praktikophold varer normalt 3-6 måneder og begynder normalt mellem april og juni. Hvis du bliver valgt til ITP-programmet, betaler vi din rejse tur/retur til værtslandet, og vi betaler dig praktikløn. Den lokale KONE-enhed hjælper med at arrangere indkvartering og udpeger en kontakt som din støtteperson. Du skal selv tegne en personlig forsikring og sørge for evt. opholds- og arbejdstilladelser før din afrejse.
Ansøgningsperioden starter i januar, og alle ledige stillinger i ITP-programmet annonceres på disse sider >>
Find andre muligheder for at arbejde hos KONE i forbindelse med dine studier – kontakt dit lokale KONE >>