KONE har som den første elevatorproducent opnået den højeste energimærkning af sine elevatorer 

28-07-2010

KONE, der er en førende producent af innovative elevator- og rulletrappeløsninger, har som den allerførste i branchen opnået energimærkning i A-klassen iht. VDI 4707-standarden for sine KONE MonoSpace®-elevatorer*.

 

Energimærkning i A-klassen er det højeste, der kan opnås i henhold til VDI 4707-standarden. Kunderne kan bestille elevatorer, der opfylder kravene i VDI 4707-standarden, fra fjerde kvartal af 2010.

KONE MonoSpace elevatorer >>

VDI-retningslinjerne er et europæisk baseret regelsæt for god praksis, der er udarbejdet af Association of German Engineers (Verein Deutscher Ingenieure). De finder fortrinsvis anvendelse i Europa, men også i andre lande verden over.

"Denne markante landvinding konsoliderer vores førende position, hvad angår design og produktion af energivenlige elevatorer", siger Heikki Leppänen, Executive Vice President, New Equipment Business, KONE Corporation. "Vi er meget stolte af at have nået denne vigtige milepæl. Det vil inspirere os til at fortsætte vores stræben efter at reducere energiforbruget i bygninger verden over. Det er også vigtigt for vores kunder at vide, at det nu er muligt at få højeffektiv drivteknologi til mange standardanlæg, både i nye projekter og i moderniseringsprojekter."

KONE benytter innovative teknologier som f.eks. regenerative drivsystemer, standby-løsninger og LED-belysning, så energiforbruget i elevatorerne reduceres markant. Brugen af disse innovative teknologier i KONE's elevatorer har været helt afgørende for, at det har kunnet lade sig gøre for KONE at reducere energiforbruget i elevatorerne. I 2008 bekendtgjorde KONE, at energiforbruget i KONE's store elevatorer skulle være reduceret med 50 % senest i 2010 sammenlignet med den store model fra 2006. I 2009 lancerede KONE en global serie elevatorer, der betød en reduktion af energiforbruget i KONE's elevatorer på 30 %. Senere i år vil KONE opfylde det i 2008 fastsatte mål ved at reducere de store elevatorers energiforbrug med yderligere 20 %.

KONE har også fokus på den løbende udvikling af standarder som f.eks. ISO/DIS 25745, Energy Performance of Lifts and Escalators (energieffektiviteten i elevatorer og rulletrapper), der definerer globalt fastsatte kriterier for måling og sammenligning af forskellige teknologier og produkter hvad angår energiforbrug.

Læs mere om KONE's miljøvenlige løsninger i afsnittet om KONE's Corporate Responsibility på www.kone.com

*Energiklasse i henhold til TÜV på KONE's Training Center i Tyskland under optimerede betingelser.

« TILBAGE
Send siden på mail
Udskriv siden
Share
KONE Denmark > Om os > Nyheder