KONE – rangeret som et af verdens mest innovative selskaber 

10-08-2011

Pressemeddelelse;

Det amerikanske erhvervsmagasin Forbes har rangeret KONE som det 39. mest innovative selskab i verden. KONE er det eneste elevator- og rulletrappeselskab i top 50.

Magasinet Forbes’ rangering er baseret på et mål, der kaldes ”Innovation Premium”. Det er en klassificering, som Forbes giver et selskab som et mål for den overkurs, som aktiemarkedet har sat for selskabets værdi som følge af forventninger til innovative produkter, services og nye markeder i fremtiden, der vil skabe endnu større indtægtsstrømme.

Som Forbes’ rangering viser, er innovation en af de vigtigste faktorer bag KONE’s succes. Selskabet har investeret langsigtet i sin forsknings- og udviklingskapacitet. I 2010 var KONE’s udgifter til forskning og udvikling på i alt EUR 70,9 mio., svarende til 1,4 % af nettoomsætningen.

I de sidste 100 år har KONE bevist sin evne til at tilpasse sig en verden i forandring samt skabe nye vækstmuligheder. Et godt eksempel på KONE’s førende innovation er KONE MonoSpace® elevatoren. Dette elevatorsystem har fjernet behovet for et maskinrum og bruger 70 % mindre energi end et hydraulisk drev og 40 % mindre end et tovbåret elevatordrev med gear. Det er den mest mijøeffektive og pladsbesparende løsning på markedet i dag.

KONE har med fokus på de vigtigste kundesegmenter lanceret en lang række nye produkt- og serviceforbedringer for bedre at opfylde kundernes behov. KONE nåede f.eks. i 2010 sit mål om en 50 % energireduktion, der blev sat i 2008, for yderligere at forbedre sine mængdeelevatorers energieffektivitet. Dette blev opnået gennem udviklingen af miljøeffektive elevatormaskinerier, regenerative drivsystemer, LED-lys og standbyløsninger.

KONE har syv globale F&U-centre i hhv. Finland, Kina, Italien, Indien, USA og Tyskland. Verdens førende højhusudvikling sker på KONE's Tytyri Elevator F&U-center i Lohja, Finland, der huser verdens højeste elevatortesttårn. KONE’s testanlæg er beliggende i en kalkmine og går 333 meter ned i jorden. Tytyri er den eneste mineskakt i verden, hvor man kan teste elevatorhastigheder på op til 17 m/sek.

Listen over verdens mest innovative selskaber kan ses på www.forbes.com

Om KONE

KONE er en af verdens førende virksomheder i elevator- og rulletrappebranchen. Selskabet har i det sidste århundrede arbejdet målrettet på at forstå kundernes behov og leveret førende elevatorer, rulletrapper og automatdøre samt innovative løsninger til modernisering og service. Selskabets målsætning er at tilbyde den bedste ”People Flow”-oplevelse ved at udvikle og levere løsninger, der sætter personer i stand til at bevæge sig jævnt, sikkert og behageligt uden ventetid i bygninger i et stadig mere urbaniseret miljø. I 2010 havde KONE en årlig nettoomsætning på EUR 5 mia. og ca. 33,800 ansatte. KONE’s B-aktier er noteret på NASDAQ OMX Helsinki Ltd i Finland. 

Vil du vide mere, så kontakt:
Brian B. Pedersen, Salgsdirektør, KONE A/S tlf. 35 87 80 00

« TILBAGE
Send siden på mail
Udskriv siden
Share
KONE Denmark > Om os > Nyheder